Under 24de Februar 1808 indmelder saaledes Løitnant J. Lund fra Farsund:
«Igaar Morges, Klokken mellem 7 og 8, udseilte fra Hitterø 9 smaa Fartøier, nemlig 5 danske, komne fra Bergen, og 4 norske Nordjagter. Vinden NV. med tyk Luft. Da de kom paa Listerfjorden, kom en engelsk Kutterbrig ind fra Søen i Tykken, udsatte 5 armerede Baade og bemægtigede sig disse Fartøier. Folkene flygtede iland og reddede sig, men 2 af Nordjagternes Mandskab blev taget. Anføreren Lars Reinertsen og Skipper Jakob Tomstad opmuntrede Søkystværnets Mandskab, som var tilstede, med dem at gaa i 5 smaa Baade for at gjøre Forsøg paa at gjenerobre nogle af disse tagne Skibe. De roede til en dansk Jagt, Elisabeth Marie, som blev bugseret tilsøs af 2 armerede engelske Baade, og da de kom paa Skud, blev der fyret en levende Ild fra begge Sider, som tvang de Engelske til at kappe deres Bugsertoug og søge de andre engelske Slupper. I dette Mellemrum gik de norske Baade, som hver var bemandet med 6 Mand, ombord paa den danske Jagt, hvor ingen Folk fandtes, og gav sig strax ifærd med at bugsere Fartøiet tillands. Imidlertid havde de engelske Baade faaet flere Folk og kom tilbage igjen for at tage Fartøiet, men det norske Mod afficerte dem saaledes, at de med uforrettet Sag maatte vende tilbage til Kutterbriggen, som med de andre gjorte Priser satte Kursen til England.
En forhen røvet norsk Baad lod de Engelske drive, og idag er fundet en engelsk Baad, som er bjerget. Den danske Jagt er indbragt i en Nødhavn, Snekkestø kaldet.
Af de norske Folk er ingen dræbt.»
Og under 17de Mai 1809 indmelder Chefen for Flottilledivisionen i Mandal, Premierløitnant Spørck, følgende:
«Den 14de dennes foretog en engelsk Kutterbrig at landsætte med sine Fartøier paa Lister ved Nødhavnen Snekkestø. Efter indkommen Rapport fra Løitnant Schmidten i Svinøer kunde han ei den Dag afgive fornøden Assistance formedelst den lange Vei, og tillige var Strømmen imod.
For at erholde Vished om Udfaldet af Affæren tilskrev jeg Divisionschefen ved Kystværnet Jonas E. Lund i Farsund, som sendte mig en Rapport fra Sektionschef for 1ste Sektion i 7de Division Kystværn, P. H. Schønning, saalydende:
Igaar Aftes, den 14de dennes, Kl. 10, anmeldte sig for mig Rodeanfører og Dannebrogsmand Lars Reinertsen samt Rodeanfører Amund Abrahamsen, hvoraf Førstnævnte berettede, at han samme Dags Formiddag, Kl. 9, observerede, at Fienden gjorde Jagt efter en Skonnert og 3 smaa Jagter, som alle kom østenfra og gik nordefter. Strax blev Allarmsignal heist, og hans underhavende Mandskab begyndte at samle sig ved Allarmstangen. Han beordrede sin Assistent Peder Christian Nielsen at embarkere 8 Mand i en Baad, og Begge gik de med, alle bevæbnede med Geværer, i den Tanke at komme disse forfulgte Fartøier til Undsætning og Hjælp. Det lykkedes dem at komme ombord paa Skonnerten «Den yndige Kone» kaldet, tilhørende Hr. Stadshauptmand Heyerdahl, ført af Skipper Jens O. Pedersen, kommende fra Christianssand med et Parti Trælast, Tran og Tjære, bestemt til Egersund for derfra at afgaa til Husum efter Kornvarer, og dette Skib var det, de bragte lykkelig paa Grund i Snekkestø Havn paa Lister, hvor de ved at lade Ankeret falde gjorde det øiensynligt umuligt for Fienden at bemestre sig det. Alt dette foregik under en vedvarende Kanonild af den angribende Fiende, som var en engelsk Kutterbrig paa 16 Kanoner. Saasnart Fienden saa Rodeanfører Reinertsens Intention, satte han 2 bevæbnede Fartøier ud, bemandede med omtrent 24 Mand, og under Kutterbriggens Bedækning roede disse til Skonnerten. Ved idelige Skud af Kanoner og Musketter saa Reinertsen sig nødt til at forlade Skonnerten, og nu gik han med sit Mandskab iland, fordelte sine Folk blandt Fjeldene og gav en vedvarende Ild paa de allerede ombordkomne Røvere. Efter en Skydning fra begge Sider i 2 Timer, fordrev Reinertsen Fienden og tvang ham til at embarkere i sine Baade. Ingen af vore Folk fik Skade eller blev blesserede, men derimod blev endel kvæstede af Fiendens, hvilket tydelig viste sig; thi af 8 Engelske, som saaes at komme ombord i en af Baadene, var ikkun 4 Mand at se paa Tofterne, da de maafte retirere. Dette foregik i saadan Hast, at Fienden efterlod sig 2 Pistoler, nogle Patrontasker og skarpe Patroner. Nu gik Reinertsen med endel Folk ombord igjen paa Skonnerten, lod alle Seilene slaa fra Ræerne, skjære ud det løbende Tougverk, og saaledes gjøre det end mere ugjørligt for Fienden at bemestre sig ham, ifald, som han troede, denne skulde finde paa at komme tilbage igjen med fordoblet Styrke; men da han saa, at Fienden ikke kom, lod han Seilene slaa under igjen, skar ind Tougverket, satte Seil til og dels seilte, dels bugserte den til Flekkefjord under Eskorte af over 40 Mand Kystværn, og saaledes kom den lykkelig hertil Kl. 9 igaar Aftes, uden at have faaet anden Skade, end at en 24 £s Kugle var gaaet ind ved den agterste Bagbords Port, tørnet op imod Styrbords Dæk, knust en Planke og uden at gaa igjennem faldt ned paa Kahytsdækket. Saa var og noget staaende Tougverk istykkerskudt og en Kugle gaaet igjennem det forreste Topseil og Brigseil. Rodeanfører Reinertsen anmærkede, at Skipper Pedersen og hans Mandskab gik fraborde med ham, og at de under Attaken gjorde al den Bistand, de kunde, ligesom og at Skibets Styrmand, der ikke betimelig nok kunde komme i Baaden, sprang i Vandet og svømmede iland. Saa beretter og velbemeldte Reinertsen, at efterat han havde forladt Skonnerten med sine Folk gik han tilligemed Peder Christian Nielsen og en Mand ombord igjen for at stikke paa Skonnertens Ankertoug og derved bringe den fastere paa ' Grund. Hans Underhavende viste under den hele Affære det kjækkeste Mod, og hans Assistent, førnævnte Nielsen, der først gik til Stranden, roede med 2 Gutter ombord i Skonnerten, da Fienden havde forladt den, og var saaledes første Mand.
Rodeanfører Amund Abrahamsen berettede, at han om Morgenen, Kl. 5, gik ud fra Land med 3 stævnbevæbnede Lodsbaade, bemandede med 36 Mand af Kystværnet, forsynet med Geværer og fornøden Ammunition, da de fra Udkig kunde se, at Fienden jagede. De seilte omtrent 2 Mile i Søen, og da de kom Fienden saa nær, at de tydelig kunde se hans Styrke, og at det var en Kutterbrig paa 16 Kanoner (Karonadeskyts), vendte de tillands for at forene sig med Rodeanfører Reinertsen og hans Mandskab. Fienden forcerede med Seil og jagede efter dem, og da de ikke kunde komme en Pynt forover uden at blive taget, lagde de iland ved Jøllestød, 1/8 Mil fra Snekkestø, og bragte deres 3 Kanoner med Lavetter og Ammunition overland til sidste Sted og forenede sig med Reinertsen og anvendte fælles Styrke til at fordrive Fienden fra den erobrede Skonnert samt til at forsvare de 2 smaa Jagter, der kort før Skonnertens Ankomst var komne tilankers i Snekkestø. Efterat Fienden var fordrevet, hjalp han med sit Mandskab til at faa Skonnerten til Flekkefjord. De 2 Jagter gik under Seil og kom den ene lykkelig ind til Rasvaag og den anden til Langelandsstrand under Bedækning af endel Kystværnsmandskab. Den 3die var en ballastet Nordjagt, som blev tagen af Fienden, uden at de saa sig istand til at forbyde ham det, da Jagten styrede saa langt fra Land, at de ei kunde række Fienden med Geværer, og uagtet de strax lod hente deres stævnbevæbnede Baade for at bruge dem til Jagtens Gjenerobring, var det dog til ingen Nytte, thi da laa Prisen under Fiendens Kanoner. Rodeanfører Abrahamsen berettede, at da han saa sig nødt til at vende tillands med sine armerede Baade, affyrede han nogle skarpe Skud mod Kutterbriggen, der opnaaede den tilsigtede Nytte at drage dens Opmærksomhed til sig for ved at blive forfulgt at vende Kutterbriggen ene og alene fra at forfølge de øvrige Fartøier. Dette Fif lykkedes saa vel, at de fik Havn. Iøvrigt deklarerede Rodeanføreren, at hans Mandskab udmærkede sig ved Mod og Standhaftighed i Faren og viste sig alle som en. De saa og, da de kom ombord paa Skonnerten, endel Blod paa Dækket, og dette viser, at Fienden er i det mindste blesseret om ikke nogle skudte.
Divisionschefen Jonas E. Lund siger i sin Følgeskrivelse til mig, at Briggen den 15de dennes kom tæt under Land mellem Lodshavn og Huseby med sin Prise, som nu er armeret. 3 Kapere gik ud fra Lodshavn for om muligt at tage Sluppen, som de skjød paa, men den skjød igjen og søgte under Briggens Kanoner for ei at blive taget, hvorefter de begge satte Kursen østerefter og der signalerede længe med en Fregat. Med denne erobrede Slup, som seiler godt, vil de formodentlig drille Kystfarere og af og til sende den under Landet, naar Fartøier sees.
Iligemaade tilføier Divisionschefen, at det er uden Tvivl, at dersom der ved Snekkestø havde været tilstede i det stille Veir et Par Kanonbaade, vilde Kutterbriggen været erobret, og siger, at det vilde være godt, om man bestandig fik et Par saadanne vestenfor Næsset. Folket, siger han, er mismodig derover og tror denne Del af Norge intet Værd sættes paa i Forhold til det øvrige.»
Kort efter blev ogsaa en Flottilleafdeling stationeret ved Farsund, i 1810 og 1811 kommanderet af Premierløitnant H. D. B. Seidelin og i 1812 og 1813 af Premierløitnant J. Lund.
Om et tilbageslaaet Angreb i Kjærringvigen (paa Kysten mellem Laurvig og Sandefjord) indrapporterer Divisionsanfører ved Kystværnet Jens Grønvo1d fø1gende, dateret 8de Mai 1808:
«Efterat fiendtlige Skibe fra den 4de ds. daglig havde vist sig udenfor Kysten i 2 à 3 Miles Afstand fra Landet mellem Færder og Rauøer, eller rettere sagt ret ud for Tønsberg Tønde, nærmede tvende Fregatskibe sig den 7de om Morgenen, Kl. 6, Landet saa nær som til de bekjendte SO.-Grunde, hvor man tydelig kunde se den ene Fregat var i Fare for at komme paa selve Grunden og kun ved Hjælp af Bugsering dengang undgik sin Næsvisheds Løn. En liden Brig fra Drammen, der havde lastet Magasinkorn i Laurvig, var i Begreb med at seile østerefter indenfor Svenøer og Rauøer. Denne blev da jaget af den ene Fregat og maatte søge Kjærringvigens indre Havn. Tvende Barkasser fra den fiendtlige Fregat forfulgte Briggen helt ind i Havnen. Briggens Mandskab flygtede iland og tilskovs; men tvende Rodeformænd, navnlig Anders Hovland og Peder Hovland og 6 andre Kystværn, der i denne Skynding var komne til, i Forening med Lodsen Ole Larsen Kjærringvig modtog den første engelske Baad fra tvende smaa Bjergknatter ved Strandbredden saa tilstrækkelig med sine Skydegeværer, idet Englænderne vilde entre Briggen, at man tydelig saa tvende haardt saarede, at de ikke mere kunde ro, og tvende, som blev trufne mindre farligt. Denne modige Modtagelse havde den Virkning, at Fienden over Hals og Hoved forlod Briggen og Havnen; dog skjød nogle Mand fra hver Baad iland mod vort Kystværn, men uden Virkning, da disse skjulte sig bag Stenene. Rodeformanden Anders Hovlands koldblodige Opførsel tror jeg i Synderlighed fortjener at lægges Mærke til; thi da Lodsen Ole Larsen saa Fienden nær nok for Skud, vilde han skudt, men Formanden sagde: «Vi bør raabe dem an først», og paa Anraab trak de 2 Officierer og Kvartermestre agter i Baaden sine Sabler med Latter og lagde til Siden af Briggen. Derpaa sagde Anders Hovland: «Nu faar vi gjøre vort Bedste!» skjød selv først sin Mand, og den anden, som faldt, formener Lodsen Ole Larsen var sit Skud. Nogle Timer efter kom de 250 Kystværn til Kjærringvigen, og med 82 Mand af disse og 2 Sektionsanførere har jeg ligget her Natten over i det Haab, de skulde komme igjen efter Briggen, men dette Haab slog mig feil, og havde til den Ende lagt en Lodsbaad i Skjul lidt nordenom Kjærringvigs-Havnen for i Tilfælde at afskjære Fiendens Retraite.»
Under 7de Juni 1808 findes følgende Indberetning:
«Da jeg idag, omtrent Kl. 3 Form., ved den tilstedeværende Vagt blev observeret om en Seiler, der streifede langs Kysten østenfra, hvilken jeg vel med første (formedelst det disige Veir) ei kunde anse for noget Skib, der havde Hensigt til Angreb her paa Kysten, saa dog uventet ser jeg Barkassen udsat fraborde og med største Hast ansøge Havnen her først fra vestre Indløb, hvorfor jeg med det da tilstedeværende Kystværns-Mandskab saa mig nødsaget til at betage disse uventede Gjæster Frihed til at revanchere sig de her i Havnen indkomne Fartøier saavelsom og ruinere mit Hus og Eiendom ved at affyre nogle Geværskud. Det gjorde da den Virkning, at disse forandrede deres Beslutning ved at ro om til, den østre Side eller Indløb af Havnen, hvor de fyrede uopholdelig. Ved et saadant Angreb troede jeg, det var vor Pligt at besvare disse med retskafne Skud, af hvilke blev fyret 6 med 2 smaa Dreibasser og 40 Geværskud. Dette havde saadan Effekt, at disse Snyltegjæster maatte strax retirere og søge Skibet igjen efterat have skudt os endel Kugler om Ørene, som tillykke traf ingen af os. Det da tilstedeværende Kystværns-Mandskab bestod af 6 Mand, nemlig Havnens Opsiddere.
De herværende Fartøiers Mandskab, som var ganske ubevæbnet, var os vel behjælpelig, dog helst i sin egen Interesse, da endel kappede sin Takkelage og endel søgte at sænke sine Fartøier.
Det øvrige Kystværns-Mandskab kom efter givet Signal saa hastigt som muligt, dog efter overstaaen Bataille.
P. S. Det anmærkes, at vi ved de sidste Skud paa Fienden hørte en temmelig Allarm og Skrigen, thi tror vi sikkert nogle blev blesserede, om ikke ganske dødssaarede, hvilket om fornødiges kan bekræftes af det her tilstedeværende Mandskab.»
Chefen for arendalske Afdeling af Roflottillen, Kapteinløitnant G. G. Dietrichson, indmelder under 17de Marts 1811:
«Igaar formastede en engelsk Fregat, som i nogen Tid har holdt det krydsende udenfor Hesnæs, sig til at forfølge en Jagt fra Flensborg med 4 af sine Baade næsten ind til Grimstads Huse, hvor de forsøgte paa efterat have kappet Jagtens Ankertoug at bugsere den tilsøs, men en vel vedligeholdt Musketild af Omegnens Kystværn, som i det Hele har vist Raskhed og Kjækhed, tvang Fienden til med Tab af nogle Blesserede og en stor Del Aarer at forlade sit Bytte og med Skamme søge tilbage til Fregatten, som strax stak tilsøs og har siden ikke været at se.»
Og fra Sandøsund indmeldes under 4de Mai 1812:
«Den 4de Mai om Morgenen, noget efter Solens Opgang, saaes fra Land en Jagt tilankers ved den nordlige Side af Kirkeøren (en af Hvaløerne) med en efter Formodning engelsk Slup agterud. Saasnart man var bleven forsikret om, at Jagten var besat af Fienden, ilede det nærmeste Kystværn i tvende Baade ud for at bemægtige sig Mandskabet og Sluppen. Da Vinden var imod, og man kun ved Krydsning kunde naa Jagten, fik Fienden Leilighed til at kaste sig i Sluppen, der nu forcerede med Roning tilsøs, og for at gjøre Fartøiet saa let som muligt, kastedes forskjellige Inventariesager overbord. Kystværnet forfulgte Sluppen indtil 1 Mil fra Land, da man indsaa Umuligheden af at indhente den.
Den efterladte Jagt, der er besat og bragt i Sikkerhed af Kystværnet, er ladet fra Bergen med Sild, og inat Kl. 11 udskaaret af Strømstad Rhed, hvor dens Seil af Frygt for fiendtligt Overfald var bragt iland. Under Bugsering er den af Vind og Strøm sat ned paa Kysten af Kirkeøen.»