Chefen for Arendals Afdeling af Roflottillen, Premierløitnant G. G. Dietrichson, indmelder saaledes fra Sandvigen ved Arendal under 8de Januar 1809:
I Fredags Aftes modtog jeg en Melding fra Maanedsløitnant Fürst i Narrestøe, at en svensk Kaper paa 22 Mands Besætning, som havde taget tvende norske Skibe ladede med Trælast fra Kragerø og Laurvig, var tilligemed disse Skibe af Havisen drevet ind under Landet ved Kalvesund. Han havde ladet samle Kystværnet for at bemægtige sig Kaperen og anmodede mig om at komme did forat give nærmere Forholdsordre.
Igaar afreiste jeg herfra, efterat have beordret Maanedsløitnant Madsen at søge hertil fra Merdøe med sin Kanonjolle og overdraget ham Opsigten og Kommandoen af Kanonchaluppen Prinds Christian til Slesvig-Holsten. I Kalvesund fandt jeg den svenske Kaper og tvende norske Skibe liggende i Hav-Isen, 4 à 5 Kabellængder fra de yderste Skjær. Da Isen havde taarnet sig omkring Fartøierne, var Adgangen til dem yderst vanskelig. Med Livsfare var Besætningen paa den svenske Kaper bragt iland og Kystværnet igjen sat ombord paa den og de tvende norske Brigger.
Den svenske Kaper, Rinaldino kaldet, var fra Gothenborg; kommanderedes af C. G. Synnerberg. Den er armeret med en 4£'s og tvende 3£'s Kanoner. Den gik ud fra Gothenborg med tvende andre Kapere den 30te December. Den 1ste Januar tog den tvende norske Brigger under Skagen og har siden krydset i Søen med dem for at faa Sverige fat, indtil Hav-Isen i Fredags Morges drev dem herind paa Kysten ved Kalvesund, hvorfra de ved Nødsignal fik Mandskab ud, som bragte dem til Land, hvor de nu ligger. Kaptein Synnerberg forklarede for mig, at han paa sin Krydstur var bleven praiet af 5 forskjellige engelske Fregatter, som havde Ordre til at krydse saalænge som muligt mellem Skagen og Norge.
Det svenske Mandskab lod jeg foranstalte transporteret til Narrestøe under Kystværnets Bevogtning, hvor bedre Opsigt kan haves med dem, og hvor flere Huse er til at rumme dem i. Paa Fartøierne er føiet alle Anstalter for at sikre dem og at faa dem i Havn, naar Leilighed tillader det.
Idag Morges kom jeg her tilbage igjen, og da meldte Maanedsløitnant Madsen mig, at han havde seet igaar Aftes i Mørkningen et lidet Fartøi udenfor Torungen gjøre Nødsignal med Skud og Flag i Sjou, men uagtet alle anvendte Anstrengelser var det dog ikke muligt at give det Hjælp. Idag Morges var det ikke at se.
Hav-Isen har spærret alle Indløb hertil, og alle Farvandene er ufremkommelige.
Efter Rygtet skal den engelske Fyrfregat ved Skagen være totalt forlist og kun 20 Mand af dens Besætning være blevne reddede.»
Premierløitnant Dietrichson maa her mene den engelske Fregat, the Crescent, som en Maaned tidligere forliste paa Jyllands Vestkyst, og hvorom Generaladjutant F. Bülow i en Bekjendtgjørelse dateret: Kjøbenhavn, 16de December 1808, beretter:
«Efter indløben allerunderdanigst Beretning til Hans Majestæt er en engelsk Fregat, the Crescent, som formodes at have ført 44 Kanoner og havt en Besætning af henved 300 Mand foruden Officerer og Midshipmen, Natten mellem den 5te og 6te December 1808 indstrandet paa Vestkysten af Jylland og Lønstrup, Norden for Hjørring. Af Besætningen er kun 4 Søofficierer, 1 Marineofficier og 55 Mand komne levende iland. Formedelst det vedvarende urolige Hav har man fra Land ikke kunnet komme Mandskabet tilhjælp.
Kanonerne er alle kastede overbord, og Fregatten adskilles efterhaanden. Masterne, som var kappede, og 3 svære Slupper er drevne iland saavelsom nogle Hatte og Munderingssorter, hvoraf denne Fregat skal have havt en betydelig Del inde.»
Ligeledes indrapporterer Chefen for Christianssandske Afdeling af Roflottillen, Kapteinløitnant M. Bille, under 26de Januar 1809:
«I Eftermiddag fik jeg Efterretning om, at en fiendtlig Slup eller Kutter var strandet ved Næsset den 20de dennes. Iaften kom Fangerne hertil. I Mandags 14 Dage var den gaaet fra Yarmouth forat bringe vigtige Depecher til Gothenborg, kom i Isen og ind mod en Klippe, hvor Fartøiet søndersloges og sank. Han fik netop Tid til at ødelægge sine Depecher, siger Chefen. En Dag eller to før Strandingen havde han taget Rosenkildes Kaper fra Stavanger, som havde forsvaret sig. 14 af dens Mandskab havde han ombord og havde besat den med 5 af sine Folk. Af de 35 Mand, som var Resten af hans Besætning, var l4 omkomne foruden et Fruentimmer, som var med ombord; 5 var halvt ihjelfrosne blevne tilbage paa Spangereid. Chefen (Løitnant W. Lord), 1 Midshipman og Pilot og 13 Mand er komne hertil. 3 af de 14 norske var ogsaa omkomne. Det var ved Udvaar, at de kom iland, 2 Baade vestenfra udenom Isen kom dem tilhjælp. Løitnant Lord er noget kvæstet; han roser meget Lodsernes Menneskelighed og Hjælpsomhed. Ingen har reddet noget. Nogle Pumper af Vraget og et Par Kanoner, siger Rygtet, skal være bjerget. Den strandede Slup kaldtes Claudia, førte 8 Stykker 12£'s og 2 lange 4£'s Kanoner.
Engelske Skibe skal være indefrosne i Sundet og skyde glubsk, naar man nærmer sig dem.»
Premierløitnant Spørck, som kommanderte en Underafdeling af Kanonflottillen med Station i Mandal, indmeldte under 28de Januar 18Ø blandt andet:
«Den 20de dennes om Natten forliste en engelsk Kutter paa Klippeskjær, som ligger 1/4 Mil paa Østsiden af Næsset. Besætningen var 40 Mand, hvoraf 21 er blevne reddede, iberegnet Chefen og en Kadet. Af dens Skyts er bjerget 2 Kanoner og tillige noget Tougværk. Nogle af Mandskabet frøs tildøde. Førend Kutteren forliste, havde den taget en Kaper fra Stavanger, som er indkommet i Havn igjen længere vest ved at beruse Prisefolkene.»
Da man havde sikker Underretning om, at denne Kutter var Overbringer af meget vigtige Depecher, og da det jo kunde være Mulighed for, at disse kunde findes trods Chefens Udsagn, at han havde ødelagt dem, udstedte den interimistiske Regjeringskommission, bestaaende af Prinds Christian August, Amtmændene Sommerhjelm, Rosenkrantz og Grev Herman Wedel-Jarlsberg under 3die Marts 1809 følgende Bekjendtgjørelse:
«Da det er Kommissionen særdeles magtpaaliggende at faa nøie Kundskab om, hvad den ved Lindesnæs strandede engelske Orlogskutter Claudia har havt inde mere, end hvad der allerede er bekjendt, saa tager den ikke i Betænkning at udlove for enhver Opdagelse, som i denne Henseende gjøres, - foruden bevislige Omkostninger og Vedkommendes eget Arbeide - at erstatte Værdien af fundne Penge eller Penges Værd og for Papirer, som kan ansees af Vigtighed for Staten, skjøndt for Finderen af ingen Betydenhed, fra 50 til 1000 Rdl., alt eftersom bemeldte Papirer maatte være af mere eller mindre Betydenhed.»
Depecherne fandtes imidlertid ikke, thi under 11te Marts s. A. indmelder Løitnant Spørck blandt andet:
«Kutteren Claudias Bjergning er nu snart fuldendt, men intet Haab om Depecherne. Det Bjergede anslaaes til 3000 Rdl.»
Fra ovennævnte Kapteinløitnant M. Bille blev ligeledes under 30te Marts 1809 indsendt efterfølgende Rapport fra Christianssand:
«Et Hr. J. Aall paa Næs tilhørende Fartøi med 1500 Tønder Byg blev taget iforgaars af en svensk Fregat, Jarramas, udenfor Øster-Risør. Fartøiet havde gaaet Dagen før fra Fladstrand, fik en svensk Underløitnant Løvstrøm og 7 Mand ombord og blev skilt fra Fregatten, da denne var ifærd med at tage en anden norsk Brig. Kulde og Mangel nødte Underløitnanten til at søge Land, og Fartøiet kom igaar paa Grund østenfor Ulvesund. Idag Morges kom Lodser tilligemed endel af Kanonchaluppen Holbæks Mandskab Fartøiet tilhjælp, fik det af Grunden, og nu er det her. En af de Svenske, som var næsten død af Frost, blev tilbage i Ulvesund. Den svenske Fregat var gaaet fra Winga ved Gothenborg den 20de dennes.»