I 1811 beordredes Kaptein Hans Peter Holm til som Chef for Orlogsbriggen Lolland paa 16 Stk. 18 £s Karonader og 120 Mands Besætning at begive sig op til Norge for at forstaerke den dervaerende søgaaende Flaade, som betod af følgende Fartøier:
Briggen Seagull, Kapteinløitnant O. C. Budde,
Do. Allart, Do. G. Hagerup,
Do. Samsøe, Do. C. Rasch,
Do. Kiel, Premierløitnant O. F. Rasch,
Do. Lougen, Do. J. C. A. Bjelke,
Do. Alsen, Do. M. Lütken og
Do. Langeland, Do. T. J. Lütken.
Holm afseilte med «Lolland» fra Kjøbenhavn den 6te Marts 1811, og under 28de samme Maaned meldte han sin Ankomst til Sandøsund til Chefen for Norges Søforsvar, Kontreadmiral O. Lütken, som beordrede de øvrige Brigchefer at underlægge sig Kaptein Holms Kommando.
I Slutningen af April kom han ind til Høievarde paa Karmøen med alle 8 Brigger. Her detacherede han Briggerne Allart, Samsøe og Alsen med Ordre at tage Krydsstation mellem Hitterøen og Egvaag; selv lettede han med de øvrige 5 Fartøier den 28de April og gik sydover med frisk Kuling af nordlig Vind, som imidlertid den naeste Morgen gik over til Stille, hvorfor han paa Grund af den stærke nordgaaende Strøm gik tilankers ved Egersund. Under sit Ophold her havde han en meget livlig Baadaffære, hvorom hans Rapport er saalydende, dateret 2den Mai 1811:
«Kl. 1 Efterm. den 29de April signalerede Telegraferne, at en fiendtlig Brig landede med 2 Fartøier nordenfor Egersund. Jeg sendte da et armeret Fartøi fra hver af Briggerne under Premierløitnant Langemachs Kommando forat forsvare Koffardifartøierne, hvoraf endel laa tilankers i en Bugt i det nordre Indløb. Fienden havde besat en Jagt, men var bleven forjaget fra den igjen af Kystmilitsen forinden vore Baades Ankomst.
Natten mellem den 29de og 30te April blev mig meldt af Anføreren for Kystmilitsen, at der saaes en Fregat og en Brig nær det nordre Indløb med udsatte Fartøier. Strax detacherede jeg 2 armerede Fartøier fra hver af Briggerne derhen, men Fienden foretog intet den Nat.
Den 1ste Mai saaes 3 fiendtlige Brigger nordenfor Havnen, som Kl. 2 sendte 5 Fartøier ind i det nordre Indløb. Da Vinden var nordlig, og vi ikke kunde seile Briggerne op og paa denne Maade afskjære deres Fartøier, detacherede jeg atter 2 armerede Fartøier fra hver af Briggerne under Løitnant Langemachs Kommando, som, da min Næstkommanderende paa Lolland, Premierløitnant Frederik Grodtschilling, er syg, var ældste subalterne Officier, forat møde Fienden. Kl. 6 kom alle vore Fartøier tilbage og medbragte en tagen Chalup paa 16 Aarer, armeret med en 12 £s Karonade, kommanderet af en Officier og bemandet med 17 Mand, hvoraf 1 var død og 3 saarede. Fartøiet tilhørte den engelske Orlogsbrig Bellethe.
Det var min Hensigt, da jeg udsendte Fartøierne, ved deres Tilbagekomst at løbe ud og fordrive de 3 Brigger, men aldeles Vindstille gjorde dette umuligt.
Fangerne ere fordelte i de 5 Brigger.
Jeg beklager, at vi ved denne Leilighed har havt nogle saarede, nemlig Briggen Lougen en svært, Briggen Seagull 3 og Briggen Kiel 2 mindre haardt saarede.
Løitnant Langemachs Rapport til mig er saalydende:
«Efter Hr. Kapteinens Ordre roede jeg ud med 10 armerede Fartøier af nordre Løb af Egersundsfjorden for at angribe og forjage 5 armerede Fartøier, afsendte af 3 fiendtlige Kutterbrigger. Jeg lagde an ved et Skjær paa det smaleste af Løbet, landsatte 16 Mand paa dette Skjær, fordelte dem i Kløfterne og inddelte Fartøierne i tvende Divisioner, den bedstroende til at omro og afsjære Fienden og den anden til at angribe ham i Teten. Kl. 4t 5' opdagede den fiendtlige Formand os; samme Øieblik begyndte jeg Angrebet paa Pistolskuds Distance. Fienden flygtede og blev af alle forfulgt med en levende Ild. Et fiendtligt Fartøi toges, armeret med en 12 £s Karonade, 1 Officier og 17 Mand. Samme strøg for Sekondløitnant N. Grove. De 4 andre fiendtlige Baade reddede sig med stort Tab af Folk ved sin bedre Roning og Seilads samt de 3 Briggers Assistance. Kl. 5t 25' lod jeg Ilden ophøre i et Kanonskuds Distance fra nærmeste fiendtlige Brig og 1/4 Mil udenfor Udskjærene. Vort Tab beståar af 1 haardt, 3 mindre og 2 let saarede. Fiendens Tab er stort. Det tagne Fartøi havde en Død og 3 Saarede. De Officierer og Mandskab, jeg paa denne Expedition havde den Ære at kommandere, har vist sig som det sømmer sig Danske.»
Det er mig en behagelig Pligt at kunne anbefale alle paa denne Expedition brugte Officierer og Mandskab for deres modige Forhold, samt at bevidne, at Løitnant Langemachs tagne Dispositioner ledede til et heldigt Udfald, ligeledes at Sekondløitnant N. Grove, fra Brigen Lolland, begjærte saavel ved denne som de foregaaende tvende Gange, at Fartøierne bleve udsendte, at kommandere et af dem.»
Ved denne Leilighed kommanderedes et af Briggen Seagulls Fartøier af Maanedsløitnant (senere Kaptein i den norske Marine) Christopher Budde.
I sin Indberetning til Kongen af 6te Mai 1811 siger Kontreadmiral Lutken blandt andet: «-- -- Flere af Fiendens Fartøier var upaatvivlelig blevne tagne, dersom ikke en Krudtkasse var sprungen paa, et af Fartøierne, der foraarsagede nogen Konfusion.» Og i et Brev til Admiralitetet i Kjøbenhavn af 17de Mai s. A. skriver han, at han har erfaret «at Fienden i den lille Affære ved Egersund havde foruden den Slup, som blev tagen, 25 Døde og haardt saarede, hvilket Tab i Særdeleshed var gaaet ud over Briggen Charity, saa at denne var gaaet hjem til England.»
Den 3die Mai, da Vind og Veir var gunstigt for at komme østerwer, lod Kaptein Holm Koffardifartøierne i Egersund lette og eskorterede dem med Briggerne til Christianssand. Det var 30 Koffardifartøier, som saaledes lykkeligt kunde fortsætte sin Reise. Underveis fik de om Eftermiddagen se en fiendtlig Orlogsbrig, som de norske Brigger jagede under engelsk Flag, og som oppebiede dem, indtil de var den paa Skud, da de heiste dansk Flag og fyrede nogle Skud efter den. Den tilsatte da Alt, hvad trække kunde, og undkom ved sin overlegne Seilads. De norske Brigger opgav Jagten og styrede mod Christianssand. Senere kom den engelske Brig tilbage med Forstærkning, bestaaende af en Fregat og en Brig. Disse Fartøier holdt ind mod Land, men da Konvoien var kommen vel i Havn, og da Kulingen var saa stærk, at af de norske Brigger kun «Seagull» kunde føre sit læ Batteri, gik Kapt. Holm ind og ankrede med sine Fartøier i Christianssand.
Kort i Forveien havde den engelske Orlogsbrig Bellethe mistet et andet af sine Fartøer med Besætning; thi under 14de April samme Aar indmeldte Premierløitnant H. Seidelin fra Lodshavn:
«Efter Rapport, som i dette Øieblik er indløbet til mig fra Maanedsløitnant Andersen i Svinøer, er den 13de om Aftenen dertil indkommet 2 engelske Officierer og 12 Matroser, som den 12te April om Aftenen var af den engelske Orlogsbrig Bellethe afsendte i et Fartøi. Taage og Mørke gjorde, at de ei igjen kunde finde deres Skib, hvorfor de maatte holde Søen imellem den 12te og den 13de. Igaarmorges vare de iland i Sæløer, Vinden SO., stiv Kuling, Regn og svær Sø. Strax Kanonfartøierne i Korshavn blev underrettede om den fiendtlige Chalup, at den var ved Sæløer, søgte Maanedsløitnanterne M. Rolfsen og Olivarius derhen med Kanonchaluppen Barfoed og Jollen No. 12. Da det fiendtlige Fartøi, som af vor Kutter No. 21 var jaget fra Sæløer, var paa Skud, gaves fra Kanonfarteierne 3 Skud, hvorved Fienden mistede nogle Aarer. Det fiendtlige Fartøi roede alligevel bedre end Kanonfartøierne, der ei i dette Veir kunde forfølge langt. Derimod lod Maanedsløitnant Rolfsen armere og vel bemande 3 Lodsbaade, med hvilke han roede til nærmeste Land ved Næsset, gik overland til Østsiden for at modtage Fienden, dersom han igjen landede. Fienden kom til Gaarden Gousom paa Næsset, hvor de forsultne og vaade overgav sig strax. Noget efter ankom Maanedsløitnant Rolfsen til Overgivelsesstedet. I Mørkningen ankom de i maadelig Forfatning til Svinøer, hvor de under tilbørlig Vagt indkvarteredes. De vil imorgen herfra blive med Officier og Vagt ledsaget østerefter.»
Om de af Kaptein Holm detacherede Briggers Krydstogt indrapporterede Chefen for «Allart» under 10de Mai 1811 følgende:
«Modtaget af Hr. Kaptein Holm Ordre at tage Krydsstation mellem Hitterøen og Egvaag med Briggerne Allart, Samsøe og Alsen, afseilte jeg den 27de April Kl. 7. Morgenen derefter opdagedes paa Høiden af Jæderen en fiendtlig Brig omtrent 1½ Mil fra os og noget til Luvart. Da Briggen havde frisk Vind, medens vi under Land laa i næsten Stille, kjendte jeg af Erfaring at jage den vilde være frugtesløst. Desuden var en Fregat og en Brig just Dagen i Forveien signaleret fra Jæderen. Jeg formodede derfor, at Fregatten ei var langt borte, hvorfor jeg forsøgte ved at heise engelsk Flag samt besvare hans mange Kjendingssignaler med intetbetydende Signaler at lokke ham til at følge os. Han forblev og længe i Tvivl og fulgte os i behørig Afstand Listerlandet forbi. Her gav jeg Ordre til Briggerne Samsøe og Alsen at søge ind i Skjul ved Skjærene af Egvaag og kuns i Tilfælde af Skud fra mig at stade til. Med «Allart» styrede jeg Bidevind ud til den fiendtlige Brig for at byde ham Kamp, om han dertil var villig, men strax kneb han til Vinden og styrede tilsøs. Ved denne Leilighed havde jeg den Fornøielse at redde 4 smaa Listerkapere, som kom fra Søen, samt nogle Skonnerter og Jagter (6 ialt) kommende nordfra langs Listerlandet, der uden min Nærværelse sikkert var faldne i Fiendens Hænder.
I Mørkningen søgte jeg med samtlige Brigger til Lodshavn. De fiendtlige Krydsere lod sig daglig se i en Afstand af 3 til 5 Mile fra Kysten og somoftest en Fregat og en Brig paa Høiden af Hitterø; det har desuagtet ei afholdt mig fra paa 2 Dage nær, hvor Modvind og Stille forbød mig at komme ud, at være daglig i Søen. Forskjellige Gange har jeg med den længestaaende NVVind krydset op til Hitterø, men ei kunnet stoppe op i Havn der, da Lodserne ei dristede sig til at løbe ind undtagen med østlige Vinde.
Søndag den 5te Mai var jeg i den sikkre Tanke, at en Aktion med en fiendtlig Fregat var falden i vore Briggers Lod. Jeg var med to Brigger ¼ Mil fra Hitterøen, Kl. 5½ om Aftenen, (den tredie Brig havde den Dag tabt noget i Luven og var desaarsag noget i Læ), da 2 svære Seilere lod sig se. Saasnart den nærmeste blev mig kjendelig at være en Fregat, holdt jeg af og gjorde Signal for Samling, Slagorden og klart Skib. Kulingen var meget laber under Landet, derimod frisk i Søen. Fregatten satte alle Seil til og i mindre end 1 Time var den os nær paa ¼ Mil. Paa samme Tid blev det synbart at den anden Seiler var en Orlogsmand; dog kunde ei skjønnes, om det var en Fregat eller et Linieskib, Det stod nu i Fregattens Magt ved sin superiøre Seilads at attakere os, naar han vilde, men den vedblev desuagtet at vedligeholde den samme Distance og fulgte os saaledes langs Listerlandet i 3 Timer henimod Egvaag, hvor Premierløitnant Seidelin mødte os med sin Division Kanonbaade, og Mørket faldt paa. Jeg ankrede Kl. 10 om Aftenen ved Lodshavn.
Den fiendtlige Fregat havde 14 Kanoner i Laget, altsaa var den i det mindste en 40 Kanons Fregat.»