I September 1810 erobrede Premierløitnant J. Falsen den engelske Orlogskutter Alban udenfor Lessø, Da dette Fartøi en Tid attacheredes til Norges søgaaende 0rlogsstyrke, vil vi her omtale dens Erobring og korte Tilværelse som norsk-dansk Krigsfartøi.
Under 18de September 1810 bekjendtgjorde Kongens tjenstgjørende Generaladjutant F. Bülow følgende:
«Fra Premierløitnant og Ridder Falsen, som med 2 Kanonbaade og 4 Kanonjoller har været detacheret til Lessø for om muligt at erobre nogle der i Farvandet sig opholdende fiendtlige Krydsere, er indkommen følgende Rapport, dateret Kanonbaaden Litr. E. No. 7 tilankers ved Fladstrand den 13de September 1810:
Jeg har herved den Ære at melde Erobringen af den engelske Orlogskutter Alban, armeret med 12 Stk, 18-£s Karonader. Igaar Morges modtog jeg Melding om, at den opholdt sig ved en strandet Hollænder nordenom Lessø. De 4 Joller, som ei kunde ro med Kanonbaadene, overlod jeg da strax til Sekondløitnant og Ridder Linde med Ordre at følge mig snarest mulig, medens jeg med de 2 Baade Litr. E. No. 6 og 7 lettede af Aalbergs Dyb og roede Kutteren imøde, Kl. 2½ Emd. var jeg den paa Skuddistance og begyndte Affæren, som uafbrudt varede til Kl. 6¼, da det endelig lykkedes Løitnant Linde ved en over min Forventning gaaende Anstrengelse at arbeide sig med Jollerne op til mig. Meget mishandlet paa Seil, Takkelage og Skrog strøg Kutteren da ved det første Lag fra den forenede Flottille. Dens Kaptein Thomas og 5 Mand fandt jeg skudte; foruden disse 1 Løitnant, 1 Master, 1 Doktor, 1 Sekretær og 29 Mand ombord, hvoraf 5 var saarede. Vi har havt det Held aldeles ubeskadigede at ende Affæren.
Det er mig en kjær Pligt at anbefale Maanedsløitnanterne Magnussen og Knudsen for deres gode Konduite og raske Færd, saaledes ogsaa det hele Mandskab, som ved deres Anstrengelse i 26 Timer uafbrudt paa Aarerne har gjort sig fortjent.
Efter Fangernes Udsagn er Kutteren 4 Aar gammel og den bedste Seiler i Hans Majestæt Kongen af Danmarks Farvande.»
I Fladstrand blev Kutteren istandsat, bemandet og under Sekondløitnant Rosenørns Kommando henlagt under Chefen for den derværende Afdeling af Roflottillen, Premierløitnant P. M. Tuxens Kommando. Da man imidlertid antog, at den kunde gjøre mere Nytte og være mindre udsat ved Norge, blev den ifølge allerhøieste Befaling af 3die November 1810 detacheret derhen for at krydse under Norges Kyster, men vedblev fremdeles at staa under Premierløitnant Tuxens Kommando indtil Mai Maaned 1811, da den henlagdes under Chefen for Norges Søforsvar, Kontreadmiral 0. Lütken.
«Alban» forlod Fladstrand den 5te Januar 1811 og ankom den 7de samme Maaned til Øster-Risøer, hvor den kjølhaledes. Den forlod atter denne Havn den 9de Marts s. A., gjorde et Krydstogt i Nordsøen, anløb Egvaag i Slutningen af samme Maaned og afseilede fra dette Sted den 9de Mai 1811 for at begynde sit sidste Togt.
Om dette indgav Løitnant Rosenørn følgende Rapport:
«Jeg forlod Egvaag den 9de Mai for at krydse under Østkysten af Skotland, hvor faa engelske Krydsere opholde sig. Jeg var uheldig nok til at træffe paa den eneste, der var, og saa mig efter en Jagt af 12 Timer og en løbende Fægtning af omtrent 1 Time nødt til at overgive Kutteren Alban til den engelske Kutterbrig «the Rifleman» paa 18 Stk. 32-£s Karonader, 120 Mands Besætning, kommanderet af Kaptein Pears.
Den 11te Mai var jeg paa 58° 15' N. Br. om Morgenen Kl. 1½ Jeg var omtrent 1° 30' østenfor Greenwich, Vinden var sydlig, Veiret tykt. Jeg styrede VtS., da jeg i en Klaring blev en svær Seiler var, mindre end en kvart Mil til Luvart. Han styrede først NO., siden holdt han ned paa os. Da jeg kjendte ham for en svær Orlogsbrig og saa denne Manøvre, og at han tillige satte flere Seil til; bar jeg af ret fra ham NO, og satte alle Seil til. Jeg fjernede mig fra ham til Kl. 9 Fmd., Kulingen og Søen tiltog, mine Læseil blæste bort og Rullingen tillod mig ei at føre Bramseilet. Kl. 10½ kunde Stangen neppe taale Topseilet; Briggen halede stærkt ind på mig, jeg turde altsaa ikke bjerge det, men forstøttede Stangen saameget som muligt og søgte, saa snart muligt at faa, Underlæseil paa igjen. Kulingen tiltog bestandig, Vinden trak.sig østligere, alle hans Seil fik trække, og han tog betænkelig paa mig. Kl, 12 gik Stangen overbord, nu tog han meget paa mig, og Kl, 12¾ var han paa Skud. Lidt før bjergede han sine Læseil og Boven Bramseil, og nærmede sig saa siden bestandigt til Luvart. Han gav et skarpt Skud under engelsk Flag og Vimpel, jeg besvarede det med mit Lag under dansk. Hans Skud var rettet efter min Takkelage og gik hele Tiden over mig væk uden synderlig at skade Alban, Mine Karonader var yderst urolige, paa Slutningen endog vanskelige for Folkene at haandtere, 2 af dem var demonterede (paa den ene var Brogen, paa den anden Brog og Tap brækket). Aarsagen til deres Urolighed var den høie Sø og den megen Krængning, da Vinden paa Sidstningen var meget østlig. Kl. 1½ var han mig paa mindre end et halvt Kanonskuds Afstand, hans Skraa vilde i kort Tid ruinere mit Mandskab, og mine Skud var under disse Omstændigheder unyttige. Hans i Forhold til Kutterens liden Krængning og hans høie Bastingage gjorde Musketteriet uanvendeligt, Det vilde, om kort Tid blive mig umuligt at forsvare Fartøiet, uden at det var meget beskadiget paa Skroget. Det kunde da sendes over under den norske Kyst, inden Rapporten om mit Uheld dertil indløb. Disse Grunde bestemte mig til at kappe luv Vanter og hugge Hul i Bougen. Alle Papirer af Vigtighed blev tilintetgjorte, jeg dreiede til og strøg Kl. 2. Briggen the Rifleman tog Kutterens Skrog i Besiddelse paa 60¼° N. Br. og omtrent paa Længden af Greenwich.
Tvende Mand mistede jeg under Jagten.
Folkene er bragte i Prison, Officiererne har man indtil Videre ladet blive ombord paa Flagskibet Adamant. De sjeldne Folk, jeg har været saa lykkelig at have under min Kommando, fortjener, at jeg anmoder Deres Høivelbaarenhed (Kontreadmiral Lütken) om Deres kraftige Bistand til snarest at befri dem fra den virkelig haarde Behandling, de her føle og trues med.
«Adamant», tilankers ved Leith, den 20de Mai 1811.
Ærbødigst
Rosenørn
Premierløitnant.»
Paa Kutteren Alban var foruden Chefen af Officierer tillige Sekondløitnant Lauritz Christensen, der døde i 1832 som Kaptein i den danske Marine.