Kuk(k)elure
(sidde alene hjemme), æ. d. kukulure «holde seg inde», sv. dial. kukulera, fra nt. kukelûren «sidde indelukket, sidde ensom for at vogte eller lure» = holl. koekeloeren «lure, speide, maabe, sidde hjemme». Ordet betyr egentl. «sidde som en snegle i sit hus» og er afledet av æ. hopll. kokeloer «sneglehus» (hvoraf n. dial. kukkelur «sneglehus»), men føles i holl. som hørende til koeken «kige» (se kaage). Til grund ligger m. lat. cochylium (it. cochiglia, fr. coquille, eng. cockle) = lat. conchylium, gr kogchylion «musling, snegl»; sml. den nt. boform kunkelûren. Endelsens oprindelige form er bevaret i svensk, ellers har omdannelse efter vb. lure fundet sted. Paafaldende er æ. og vulg. dansk kukke «være alene hjemme», som enten beror paa det anførste holl. koeken «kige» eller til knyuttet til æ. d. kuk «gjøg».

Falk og Torp: Etymologisk Ordbog

Coquiller
(Kokiljer), fr. (coque, Skal, af gr. og l. concha), pl., Skaldyr, Muslinger, s Konchylier; de Jernformer, hvori Støbejern undertiden støbes; Coquille, ogs. Fordybningen om Fænghullet paa Kanoner og Mørsere (sic); Coquillage (Kokiljahsj'), en Muslingeværk (som Prydelse paa Vægge etc.).

L. Meyer: Fremmedordbog

Konchyliër,
gr., pl., Skaldyr, Muslinger, Snegle; Konchyliolither, pl., forstenede Skaldyr; Konchyliolog, = Koncholog (s. d.); Konchyliologie, en, Skaldyrkundskab, Skaldyrsamling; Konchyter, pl., sorstedede Muslinger.

L. Meyer: Fremmedordbog

Koncholog,
gr., en, en Skaldyrkjender; Skaldyrsamler; Konchologie, en Kunskab el Lære om Skaldyr.

L. Meyer: Fremmedordbog