Hans,: m. Hønsning; Beværtning som en Sømand giver sine Medreisende til Tak for Ledsagelsen paa hans første Udfart. (I Nordl. omtales ogsaa en «Hans» for hver Avancering i Sømandskabet; saaledes: Skaarungshans, Rorshans, Høvsmannshans). Egentlig fremmedt Ord. Holl, Hanze, T. Hanse, c: Forbund, Compagnie. Mt hänsen, v. indgaae i et Forbund med visse Seremonier. - Ordet bruges tildeels ogs. i Betydningen: Handsel, om de første Penge som en Handlende faar efterat have aabnet sit Udsalg. Nogle St. Hansel (Østl.). Jf. Eng. handsel.
Ivar Aasen: Norsk Ordbog