Ergo,: l., følgelig, altsaa, thi, af den Aarsak; ergotere, fr., slaae om sig med «altsaa» og «følgelig», ville føre skolerigtigt Beviis i Utide, stride over enhver Smaating; Ergotisme, en, og Ergoterie, gr., et, det altid at ville have og beholde Ret, Rethaveri, Trættesyge; Ergotist og Ergoteur (Ergotøhr), en, Een som bestandig vil have Ret, Trættekjær.
L. Meyer: Fremmedordbog