Cornut,: l., en, eg. Een, som bærer Horn; en Hanrei; fordum hos Bogtrykkerne en Halvsvend, som vel havde udholdt sin Læretid, men af Svendere ikke blev optagen i deres Tal, f'r han havde postuleret, d. e., betalt dem en Godtgjørelse for den ham givne Underviisning. Ved denne Vedtægt (Postulat) paasattes der den Postulerende en Hat med Horn, som derpaa ved Depositionen (s. d.) belv st'dt af ham; deraf hiin Benævnelse.
L. Meyer: Fremmedordbog